mandag den 20. oktober 2008

Ting 22 : Google docs mm.

Google docs, Google spreadsheets mm.







- når I er flere, der skal samarbejde om en tekst, eller når du vil kunne få fat i dine dokumenter uanset hvilken computer, du arbejder fra.

- med Google docs kan du samarbejde og skrive på dokumenter og regneark med alle i hele verden.


Måske kender du situationer, hvor du samarbejder med kolleger fra andre kommuner, eller har andre samarbejdspartnere. Du laver måske som led i samarbejdet et dokument med et udkast til et eller andet, f.eks. en vejledning, en projektbeskrivelse eller dagsorden. Dokumentet sender du via e-mail til en række samarbejdspartnere, der kan læse det igennem og komme med kommentarer og maile det tilbage til dig, hvorefter du arbejder videre på dokumentet, mailer det tilbage til samarbejdspartnerne til kommentering o.s.v. – og sådan kan man blive ved længe.



På nettet findes forskellige muligheder for at skrive og lægge sine dokumenter online og dele dem med andre, så man på den måde slipper for at have adskillige dokumenter i omløb og være usikker på, hvilken version der er den nyeste.



I denne uge skal du arbejde med Google docs and spreadsheets. Det er et kollaborativt værktøj, og det betyder at du kan oprette dokumenter og dele dem med andre (samarbejde med andre).

Google docs and spredsheets har du adgang til via din gmail konto som du oprettede i uge 1, da du lavede din blog. Som navnet siger er det værktøj til dokumenter og regneark. Man kan altid gå tilbage til tidligere versioner og se hvem der har lavet ændringer i dokumentet.



Sådan finder du Google docs:

Log ind på din google-konto og slå op på din iGoogle side. Klik på ”Min konto” øverst til højre på skærmbilledet. Til højre vises nu en liste over ”Mine produkter”.
Har du tidligere brugt Google docs står tjenesten ”Dokumenter” anført, og du kan bare klikke på ”Dokumenter” – så får du et vindue med Google Docs.
Står den ikke på listen over ”Mine tjenester” skal du klikke på nederst til højre i skærmbilledet på mere. Så bliver Google Docs vist under overskriften: Communicate, show & share – klik på Docs.


Er Google Docs kun en slags Word på nettet? Nej – Google Docs indeholder både tekstbehandling, regneark og præsentation ( svarende til Powerpoint ).

Opgave 1: Skriv selv

Find Google Docs i din Google konto, og prøv at skrive, gemme og printe et lille dokument – skriv f.eks. et par ord om hvordan din drømmeferie skal foregå.

Hvis der er engelsk dialog, kan du vælge dansk i ”settings” i øverste højre hjørne. Ret også tidszonen. (Copenhagen) Skriv dokumentet og gem det. Google navngiver selv, og du kan omdøbe i ”filer”. Når man lukker dokumentet, gemmes det automatisk. Der er mulighed for fed skrift, tabel, sidehoved osv. Fortsæt selv med et par tilføjelser, lav evt. om på skrift og farver - og gem. Se ændringerne i dokumentet i ”revisionsoversigt”. Under ”filer” kan du downloade dit dokument i word eller pdf - dvs. at dit google-dokument laves om til word eller pdf.

Husk at skrive på din blog og lad os andre høre om evt. aha-oplevelser eller andet interessant.

Opgave 2: Skriv med andre

Nu skal du skrive et dokument i Google Docs, som du så invititerer en eller flere kolleger til at skrive i. Du kan genbruge dokumentet fra Opgave 1 om drømmeferien, eller lave et nyt Google Docs dokument om noget helt andet – huskeseddel til næste arrangement på biblioteket, indbydelse til fernisering af jeres ny-opryddede kontor eller afdeling, eller måske en beskrivelse af en arbejdsopgave.

Når du har åbnet dokumentet inviterer du andre ved at klikke på knappen "Share" (øverst til højre) i dokumentet. Her skal du så indtaste mailadresserne på dem du vil dele dokumentet med (du kan bruge gmail adresser eller vejenkom adresser). Fortsæt selv med et par tilføjelser, lav evt. om på skrift og farver - og gem.

Husk at skrive på din blog



Ekstra:

Regneark i Google Docs: Google spreadsheets.
Vil du prøve at arbejde med regneark, går du I Google Docs og klikker på ”Ny” i menulinjen. I stedet for dokument vælger du regneark.
Roskilde-Slagelse bibliotekerne har lavet en vejledning her: http://docs.google.com/View?docid=ddf3vqxz_62vzfft7hs
Det er en enkel vejledning, også beregnet på dem der ikke er vante til at arbejde med regneark! Og dit regneark kan så eksporteres til Exel, ligesom et Exel regneark kan uploades til Google Docs.
Google Docs håndterer også præsentationer (Power Points) og formularer.



God fornøjelse med at skrive, redigere og dele!

Ting 23: Facebook


Facebook startede oprindeligt som en side for folk der gik på Harvard universitetet. På siden kunne de studerende gå ind og skrive til hinanden og lave sociale netværk, hvor de kunne dele billeder. Dette bredte sig stille og roligt ud til andre universiteter i USA og har nu bredt sig til mere eller mindre hele verden. Der er mange der bruger Facebook til at finde gamle klassekammerater, eller bekendte.


Facebook havde per 1. Januar 2008 mere end 59 millioner aktive brugere, og der er mere end 55.000 netværk ifølge sitets eget presserum.


Forskellene imellem facebook og myspace er ikke så store. Facebook slår sig op på at brugerne har mere indflydelse på, hvordan siden skal se ud, og de har gjort billeddeling nemt. Folk kan selv lave små programmer til facebook, hvor Myspace mere er på musik og bands.

Inden du går igang med opgave 1 bør du læse advarslen nederst på siden.

Opgave 1:
Opret en Facebook Profil

klik ind på www.facebook.com
tryk på knappen Sign Up
Følg vejledningen, som kommer på skærmen (anbefaler man bruger sin google-mail)
Tryk på knappen Go to gmail now, og åben den email du har fået fra facebook. I den email skal man trykke på linket for at aktivere sin profil.
Der kommer en lille guide når du logger ind første gang. Ved step 1 og 2 skal man bare trykke 'Skip', og ved nr.3 tastes de informationer der er gældende.


Opgave 2:
Inviter en ven

I venstre side er der et søgefelt. Her kan man skrive navnet ind på den person, som man vil finde. (Kan være hvem som helst, bare de har en facebook profil)
Når man har søgt på en person, kommer der en liste frem med personer med det navn, man har søgt på. Der er nu mulighed for at prikke til personen, skrive en besked, se vedkommendes venner og til sidst tilføje personen som sin ven.
Personen man har tilføjet som ven, skal nu svare og godkende tilføjelsen ligesom på myspace.


Opgave 3:
Bliv medlem af en gruppe


Facebook er et af de steder med flest sociale netværk, lige fra IT til madlavning. Der er muligt at blive medlem af alle offentlige grupper på facebook, og de lukkede kan man blive accepteret eller inviteret til.
For at finde en gruppe skal man trykke på 'groups' under søgefeltet vi brugte før.
Her inde er det muligt at søge efter alle grupper på facebook,. Søg efter 'Vejen Kommune' eller 'Stop bibliotekslukninger' eller 'ZZ Top is awesome'
Gruppen kommer nu frem, og det er muligt at trykke join.
Nu kan du skrive beskeder til hele gruppen, finde folk med samme interesse og se hvilke andre grupper folk er medlem af.

Opgave 4:
Lav et profil-billede

tryk på 'Profil' i top menuen.
Under din egen profil vil du se et stort spørgsmålstegn, under her vælges 'Upload a profile picture' .
tryk på browse for at finde et billed fra computeren sæt et flueben og tryk 'upload picture'.
Du har nu et profil-billede, det er billedet alle kan se, selvom de ikke er venner med én.

Ekstra Opgave:
Lav et photoalbum

Tryk på 'Photos' i menuen i venstre side.
Der er nu mulighed for at oprette et fotoalbum. Bemærk at det er muligt at vælge, om billederne skal være synlige for alle eller kun dine venner.
Når albummet er oprettet, kommer man automatisk ind på siden, hvor man kan ligge siden billeder op (kræver at man har og godkender java).

ADVARSEL. Forbrugerbladet TÆNK skrev dette i sit oktobernummer 2008:

7 skarpe om facebook
Af Anette Høyerup, jurist. Research Dea Forchhammer

1. Facebook hører under californisk lov.Derfor accepterer du en lang række ting, som ikke ville være tilladt efter dansk lovgivning, når du tilmelder dig Facebook.

2. Det er ikke muligt at slette sin profil. Du kan deaktivere din profil, men den kan stadig ses på Facebook, og du kan aktivere den igen ved bare at logge ind. Det betyder, at du måske skal leve med din profil på Facebook mange år frem.

3. Facebook benytter 'stiltiende accept' ved ændringer i brugervilkår. Det betyder, at Facebook til enhver tid kan ændre brugervilkårene (uden at gøre opmærksom på det), og at du accepterer denne ændring ved fortsat at bruge din konto.

4. Du udleverer dine venners oplysninger. Accepterer du en applikation (Quizzer, sjove beskeder, spil med videre) på Facebook, giver du automatisk udvikleren af applikationen lov til at indhente oplysninger om dine venner og andre i dine netværk.

5. Andre kan lægge billeder af dig på Facebook. Du bør derfor overveje nøje, hvilke billeder du lægger på din profil og eventuel spørge om lov først. Indstiller du dine privatlivsindstillinger til maksimal beskyttelse, er det kun dine venner, der kan se de billeder, du lægger ud.

6.Facebook bruger dine oplysninger og deler dem med tredjepart. Derfor bør du begrænse de oplysninger, du lægger på din profil og aktivt fravælge deling af dine oplysninger, idet standardindstillingerne altid er stillet til at dele mest muligt med de fleste.

7. Facebook er ikke sikker. Siden bliver ofte angrebet af hackere, der vil have fat i dine personlige oplysninger. Brug derfor aldrig det kodeord, du bruger til Facebook til andet (netbank, computer m.v.) og skift det jævnligt.

Du skal derfor ikke føle dig presset til at lave en profil på Facebook. Hvis du alligevel vælger at gøre det, vil vi gerne opfordre dig til nøje at overveje, hvad du skriver om dig selv.

onsdag den 8. oktober 2008

Opsamlingsuge













Ingen nye Ting i denne uge

men

fik du ikke nået det hele - eller kom du ikke rigtigt i gang

så er her de 9 vigtigste af de 23 Ting:

ALLE KAN STARTE HER !!! !!! !!! !!! !!! !!!












Hvis du er nødt til at prioritere,

så vil vi foreslå at du vælger disse ting først:


Opret en konto hos Google – ting 2
Kom i gang med blogging – ting 3

Lav din egen start side med Igoogle – ting 6
Abonnér på nyheder med rss feeds – ting 4 og ting 5
Planlæg møder med doodle – ting 8

Hent Netmusik ind på din mp3 – ting 13

Hør lydbøger på mp3 – ting 15

Del dokumenter med andre – ting 22


Vend evt. tilbage til resten af programmet – se her.

mandag den 6. oktober 2008

Ting 21: Wikipedia



I denne uge skal det handle om wikier.
En wiki er en hjemmeside, hvor alle kan redigere teksten.
Det mest kendte eksempel er online-leksikonet Wikipedia som startede i 2001 og som rummer 7,5 millioner artikler fordelt på 253 sprog. Heraf er der ca. 64.000 artikler på dansk. Alle kan tilføje nye artikler, og det er let at rette og se tidligere versioner af sin side.

Du behøver ikke oprette en profil på Wikipedia for at kunne deltage, men det kan være en god idé, fordi du med en profil får et godt overblik over hvad du har lavet på Wikipedia.

Du kan læse mere om wikier og Wikipedia i den danske udgave af Wikipedia:

http://da.wikipedia.org/wiki/Forside
Vi kan anbefale artiklen "Kom hurtigt igang":
http://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Kom_hurtigt_i_gang og "Velkommen nybegynder"
http://da.wikipedia.org/wiki/Hj%C3%A6lp:Velkommen_nybegynder

Wikipedia er meget omdiskuteret, hvad angår kvalitetsspørgsmålet af indholdet. Men lige meget om man er tilhænger eller modstander af Wikipedia, er der en ting, der er helt sikkert: Wikipedia er meget synlig på nettet og bliver brugt af rigtig mange mennesker. Det er derfor et oplagt sted at synliggøre nogle af bibliotekernes mange ressourcer.

Øvelse: Du kan vælge mellem at oprette en helt ny artikel i Wikipedia, men tjek lige om artiklen allerede findes på Wikipedia, hvis den gør, kan du klikke på "rediger" udfor artiklen og evt. tilføje nogle oplysninger, du synes, der mangler.
Eller du kan gå ind på artiklen om Vejen kommunes Biblioteker og tilføje nogle oplysninger om dit eget bibliotek, f.eks. adresse, tlf. eller lignende.



Bonusinformation: Hvis man printede Wikipedia ud ville den fylde 750 bind